Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Sårbare unge halter bagud

 

Nyhed fra den 06.10.2014
 
Unge mennesker, der gennem deres grundskoleår oplever en følelese af manglende meningsfuldhed eller vurderer, at de har et dårligt helbred, har ikke kun en lavere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, de oplever også oftere et dårligt psykisk arbejdsmiljø, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Resultaterne stammer fra et netop afsluttet ph.d. projekt om unge, uddannelse og arbejdsmarked, som cand.scient.san. Trine Nøhr Winding forsvarer på Aarhus Universitet den 10. oktober 2014.
Trine Nøhr Winding har gennem de sidste 3 år fulgt 3681 unge, alle født i det gamle Ringkøbing Amt i 1989, med både spørgeskema og registerdata. Ph.d. projektet er en del af det større projekt VestLiv, som følger knap 7000 unge fra samme område født i hhv. 1983 og 1989. Disse unge har VestLiv fulgt siden 2004 og fortsætter med at følge i årene, der kommer.
 
Forsvaret af ph.d.-projektet er offentligt og finder sted den 10/10 kl. 14 i Palle Juul-Jensen auditoriet, Bygning 10, Nørrebrogade 44, Aarhus Universitetshospital, 8000 Aarhus C. Titlen på projektet er ”The transition from school to work life. Educational attainment and work environment in a Danish youth cohort.”. Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Trine Nøhr Winding. Tlf.+45 7843 3500.
 
Baggrund og resultater

Baggrund
Overgangen fra skole til arbejdslivet er en kritisk fase i unge menneskers liv, hvor såvel uddannelsesgennemførsel samt introduktionen til arbejdslivet er vigtige faktorer for senere udvikling af ulighed i helbred og social status. I Danmark gennemfører 9 % -15 % aldrig en ungdomsuddannelse og næsten halvdelen af de som starter på en erhvervsuddannelse dropper ud af denne.
Formålet med denne PhD var at producere yderligere viden om betydningen af individuelle og familiemæssige risikofaktorer i barndommen for uddannelse og oplevet arbejdsmiljø blandt unge 20/21 årige. Denne Ph.d. indeholder desuden et metodestudie mhp. at estimere selektionsproblemer i Vestliv kohorten.
 
Materiale og metode
Spørgeskemainformation fra en kohorte af 3681 unge, født i 1989 (Vestliv) blev indsamlet ved 14/15, 17/18 og 20/21 års alderen. Desuden blev der anvendt information fra flere registre. Udfaldet uddannelsesgennemførsel ved 20/21 års alderen, som blev anvendt i studie I og II, var baseret på registeroplysninger mens de otte arbejdsmiljø udfald i studie III var baseret på spørgeskemainformation ved 20/21 års alderen. Eksponeringsoplysningerne blev inddelt i de fire domæner: Skoleevner, sårbarhed, helbred og familiebaggrund, i alt bestående af 11 individuelle og familiebaggrunds risikofaktorer. Multinomial logistisk regression og multiple lineære regressions modeller blev anvendt til at estimere sammenhænge mellem risikofaktorer og uddannelsesgennemførsel samt oplevet arbejdsmiljø.
 
Resultater
Studie I: Lave karakterer samt lav generelt helbred var stærke risikofaktorer for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lav følelse af meningsfuldhed og overvægt var sammenhængende med aldrig at påbegynde en ungdomsuddannelse. Lav følelse af meningsfuldhed var sammenhængende med øget risiko for at droppe ud af en erhvervsuddannelse, men ikke med at droppe ud af gymnasiet.
Studie II: Deltagerne ved baseline havde lidt bedre karakterer i skolen og kom oftere fra hjem med to voksne, højere indkomst og uddannelsesniveau sammenlignet med kildepopulationen. Hverken ikke-deltagelse ved baseline eller follow-up førte til statistisk signifikant selektions bias.
Studie III: Overordnet var der ingen stærk sammenhæng mellem nogen af risikofaktorerne og rapporteringen af psykosocialt eller fysisk arbejdsmiljø. Lav selvtillid ved 14/15 års alderen viste de stærkeste sammenhænge med dårligt oplevet psykosocialt arbejdsmiljø ved 20/21 års alderen. Lav socioøkonomisk status hos forældrene var sammenhængende med dårligt fysisk arbejdsmiljø.
 

Konklusion
Resultaterne fra denne Ph.d. viser vigtigheden af at integrere forskellige individuelle og familiebaggrunds aspekter, når vi vil forstå, hvad der mindsker unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få en positiv start på arbejdslivet. Resultaterne understreger vigtigheden af et øget fokus på sårbare unge i overgangen fra skole til arbejdsliv.

 

 
For yderligere oplysninger, kontakt
 

Trine Nøhr Winding
cand. scient. san.

 

This page load time was 0.026 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk