Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Ny viden: Skulderopererede patienter kommer sig bedre med nyt træningsprogram

”Hvis man kommer til kontrol efter en skulderoperation og ikke har fået det væsentligt bedre, bør man tilbydes et standardiseret genoptræningsprogram.”

Så kontant er udmeldingen fra forsker og fysioterapeut David Høyrup Christiansen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, der har udviklet et forskningsbaseret genoptræningsprogram og efterprøvet dets effekt på en række patienter.

Træningsprogrammet er rettet specifikt mod patienter, der efter operation mod indeklemningssyndrom i skulderen ikke har fået det bedre ved første kontrolbesøg.

”Vi kan se, at de patienter, der har svært ved at komme sig efter en skulderoperation, har påviselig gavnlig effekt af vores genoptræningsprogram. Deres skulderfunktion er bedre, de har færre smerter og de er mere trygge ved at bruge deres skulder,” fortæller David Høyrup Christiansen.

I Danmark bliver 5.000 mennesker årlige opereret for indeklemningssyndrom i skulderen. Heraf får hver femte problemer efterfølgende.

Operation er kun den halve behandling

”Vi må konkludere, at der er brug for opmærksomhed omkring de genoptræningstilbud, skulderopererede patienter modtager. Operation alene er ikke nok – og det er heller ikke ligegyldigt, hvilken form for genoptræning, man tilbydes, mener David Høyrup Christiansen.

”Patienterne i kontrolgruppen oplevede også bedring i de første 3 måneder af forløbet, men stagnerede derefter. De patienter, der fulgte vores intensive og standardiserede træningsprogram fortsatte bedringen helt op til 12 måneder efter,” fortæller forskeren.

David Høyrup Christiansen glæder sig over, at træningsprogrammet har givet gode resultater: ”Vi satte en række kriterier for træningens intensitet og forløb. Det har vist sig effektivt, hvis vi følger denne type patienter tæt i starten og at tilbyder dem et intensivt træningsforløb. I et bredere perspektiv vil det også få betydning for disse patienters tilbagevenden til normal aktivitet og eventuelt arbejde, at de får tilbudt en effektiv genoptræning,” slutter David Høyrup Christiansen.

Download app'en (til tablet og Ipad) Skulder Genop (Udviklet af forskerne og sponsoreret af Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland)

Kontakt: David Høyrup Christiansen, ph.d., forsker og fysioterapeut: Tlf. 7843 3500 eller david.christiansen@vest.rm.dk

Undersøgelsen er støttet af: Det strategiske Forskningsråd og Dansk Ramazzini Center

Læs mere om genoptræningsprogrammet i Magasinet Arbejdsmiljø

Læs forskningsartiklen: David Høyrup Christiansen et.al.: Effectiveness of Standardized Physical Therapy Ecercises for Patient with Difficulty Returning to Usual Activities After Decompression Surgery for Subacromial Impingement Syndrome: Randomized Controlled Trial in Physical Therapy.

______________________________

Fakta om genoptræningsprogrammet

Programmet blev udviklet i et tæt samarbejde mellem forskere og fysioterapeuter med særlig viden om skuldertræning, herunder fysioterapeuter fra to kommunale genoptræningscentre i Herning og Aarhus. Samarbejdet gav et meget konkret produkt: en manual til fysioterapeuterne og en pjece for hjemmetræning til patienterne:

Download genoptræningsmanualen for fagfolk (pdf)

Download genoptræningspjecen til hjemmetræning (pdf)

Forskergruppen undersøgte effekten af det standardiserede træningsprogram ved at lade 126 patienter i den erhvervsaktive alder (18-65 år) følge enten træningsprogrammet eller de anvisninger, skulderpatienter normalt tilbydes fra læge eller fysioterapi.

Patienterne var udvalgt, fordi ingen af dem havde oplevet mærkbar bedring 8-12 uger efter deres skulderoperation. Sammenlignet med kontrolgruppen havde patienterne, der fulgte det nyudviklede træningsprogram, markant større forbedringer i form af færre smerter og bedre skulderfunktion og var tryggere ved at bruge skulderen igen.  

 

 

Kontakt: David Høyrup Christiansen, fysioterapeut, ph.d., forsker

 

Mail: david.christiansen@vest.rm.dk 

 

Tlf. 7843 3500

This page load time was 0.275 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk