Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99)
Indgang C, plan 1
Krydspunkt C 107
DK-8200 Aarhus N
Tlf: +45 7845 0900
- (man-fre: kl. 8-14.30)
Fax: +45 7845 0901
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 53M
(postadresse 61)
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

En arbejdsdag på 12-15 timer

 
 
 
Ph.d.-studerende Linda Christie Andrea hiver stærkt Los-Angeles-samarbejde hjem til Arbejdsmedicin, Herning
 
"Sig mig, hvem er du egentlig?"
 
Kort efter sin ankomst til University of Southern California blev Linda Christie Andrea hevet til side på gangen af en amerikansk forsker-kollega, der gerne ville vide, hvordan sådan en relativt ukendt dansker kunne få så tæt et samarbejde med selveste Professor Lori Michener. Linda, der er ph.d.-studerende ved Arbejdsmedicin, Herning, har selv en god forklaring:
 
"Jeg sendte da bare professoren en mail og spurgte, om jeg måtte komme! Men det har nok også en del at sige, at mine studier har halvandet års opfølgning på 2200+ patienter. Et almindeligt studie herovre inddrager sædvanligvis kun mellem 25 og 200 patienter. Det skyldes en helt anderledes sundhedsvæsen-struktur og fravær af centrale patientdatabaser, hvilket vanskeliggør inklusion af patienter til forskningsprojekter."

Svømmepøl og slid
Linda Christie Andrea er læge og ph.d.-studerende og har denne sommer, som en del af hendes igangværende ph.d.-studium, været på studieophold på Division of Occupational Therapy and Occupational Science (University of Southern California). Her har hun oplevet, hvordan et stort forskningsmiljø er skruet sammen og fungerer i amerikanske rammer. Hun har mærket en åben, anderledes og slidsom arbejdskultur – men også enkelte dage nydt en solbeskinnet hjemmearbejdsplads med pool-adgang.
 
Professor Lori Michener, som var hendes primære samarbejdspartner, er 'Director of Clinical Outcomes and Research' og har en omfattende erfaring med forskning i skulderlidelser og rehabilitering af disse.
 
Forskning i skulderlidelser skal hjælpe patienter tilbage i arbejde
De fem ugers studieophold er nu resulteret i en aftale om samarbejde om to videnskabelige artikler med baggrund i data fra Skulder Interventions Projektet (SIP), som er et prognostisk, prospektivt kohortestudie blandt ca. 8000 patienter. Patienterne er alle henvist til ortopædkirurgisk undersøgelse og behandling i Region Midt i 2011-2013 med mistanke om indeklemningssyndrom i skulderen. Indeklemningssyndrom i skulderen er den hyppigste skulderlidelse i Danmark og skyld i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 
 
Linda håber, at hendes ny-etablerede amerikanske samarbejde kan give ny viden til gavn for skulderpatienterne. 
 
Vil du vide mere? Kontakt Linda Christie Andrea, læge og ph.d.-studerende: Tlf. 7843 3500 og Mail: Linda.Christie.Andrea@vest.rm.dk

 

 

Kontakt: Linda Christie Andrea, læge og ph.d.-studerende

 

Telefon: 7843 3500

 

Mail: linda.christie.andrea@vest.rm.dk

This page load time was 0.029 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk